Genfejl drømmer stort!
- Sofia Dimon og Janni Oxvig Sofia.dimon@hotmail.com
- 7. nov. 2017
- 2 min læsning
Trioen ”Genfejl” består af 3 medlemmer, der alle tre brænder for musikken. De spiller musik til arrangementer, og for fremtiden udtaler Randi Madsen, at bandet har store drømme.
”Der er ikke rigtig nogen bagtanke bag det, men altså okay det er fordi, at Janni hun er rødhåret, hende jeg synger med i bandet, og det er en genfejl at være rødhåret,” fortæller Randi Madsen, forsanger i bandet ”Genfejl”, med et smil på læben.
Randi er en kvinde på 21 år, som synger, og spiller guitar i trioen ”Genfejl.” Bandet opstod da Randi gik i 3.g, hvor de to andre bandmedlemmer i trioen, Janni Plougmann og Emil Østerby, gik i 2.g på Vestjysk gymnasium i Tarm. Randi fortæller, at de alle tre medlemmer i bandet har det godt sammen og er rigtig gode venner, så det var årsagen til, at netop de tre gik sammen om at lave et band.

Medlemmerne af "Genfejl" - Janni Plougmann, Emil Østerby og Randi Madsen Foto: Randi Korneliussen
Altid interesseret sig for musik
Randi gik på Videbæk Kristne Friskole i hendes folkeskoletid, selvom hendes familie ikke er kristen. ”I 7. klasse tog jeg et valg om, at jeg ville være kristen,” fortæller Randi. Hun har altid interesseret sig for musik, og hun begyndte at synge i skolens band på Videbæk Kristne Friskole, allerede da hun gik i 6. klasse. Randi er vokset op i en musikalsk familie, og Randis søster Ida, vandt for eksempel
femte sæson af X-factor i 2012. Randi fortæller, at hende og Ida ikke har spillet musik sammen førhen, men at de nu er begyndt at dele interessen for musik med hinanden. Derudover fortæller Randi om, at Janni og hende altid har interesseret sig for musikken sammen. ”Janni og jeg har spillet sammen seriøst altid, siden vi var helt små. Til nytårsaftner lavede vi danseshows for vores forældre, og senere begyndte vi at spille til arrangementer i byen, i Videbæk,” fortæller Randi. Hun fortæller, at de herefter blev grebet af det, og ville spille til større arrangementer. ”Så spurgte vi Emil, om han havde lyst til at være med, for han er helt vildt god til at spille guitar” fortæller Randi. Det var til åben scene i Struer, at ”Genfejl” spillede deres første koncert. Siden da har de spillet til arrangementer, som Å-festival, Event og 7-10 lejr.
Musikgenren
”Genfejl” spiller covers, og skriver deres egne sange. De skriver deres sange i forskellige genrer. Randi fortæller, at deres sange primært handler om livet. ”Om at livet virkelig tit er op ad bakke, men at vi klarer os alligevel,” fortæller Randi. Deres sange som handler om livet, mener Randi, at man kan sætte sit eget præg på. ”Jeg er et kristent menneske, så derfor handler vores sange også om det, men at det ikke nødvendigvis er temaet i sangene.”
Randi har store drømme
Det har lige siden dannelsen af bandet været Randis drøm, at kunne indspille sangene de skriver og blive til noget stort indenfor musikken. Hun håber på, at de kommer til at skrive mange flere sange, og kan spille til flere arrangementer. Randi udtaler ”Min drøm er helt klart, at vi kan indspille noget musik, og få det udgivet. Men det er jo en vild drøm at have, men det er klart det jeg gerne vil!”
留言