top of page

E-sport

  • Filip Gramstrup Gramstrup.filip@gmail.com
  • 9. nov. 2017
  • 2 min læsning

”E-sport er bare en flok unge drenge med bumser, der sidder hjemme og spiser pizza og drikker cola”. Sådan er der stadig en del, der siger, selvom e-sport nu faktisk på papiret er lige så meget en sport som fx fodbold. Efter Skat har meldt ud at E-sport nu regnes for en sport.

E-sports berømmelse er vokset med hastige skridt. For ikke så mange år siden, var det de færreste der vidste helt præcis hvad E-sport egentligt var. Men det har ændret sig, nu er E-sport blevet noget mere omtalt, både i medierne men også rundt på gaderne.

Foto: Kristen Lindved

Hvad er E-sport?

Det er altså ikke en flok tykke drenge, der sidder og spiser pizza. Det er blevet til noget meget professionelt. Hvis man for eksempel kigger på Astralis. Astralis er et dansk Counter-Strike hold. Det er Danmarks bedste, men faktisk også et af verdens bedste hold. De har vundet flere af de rigtigt store mesterskaber i Counter-Strike. Astralis blev etableret i 2016, af noget, der hed team Question Mark. Team Question Mark ejede før det danske hold Team Solomid, men efter de forlod det, startede de det nye hold, Astralis. Nu er holdet verdenskendt, og et meget mere professionelt hold. De har inden for det seneste år købt træningslokaler, så de kan træne sammen over længere tid, frem for at sidde hjemme i hver sit hjem og træne sammen. De har både, spiltræner, massør, en psykolog og en personlig træner, som hjælper dem til at yde det bedste.

Eftersom det bliver mere og mere kendt, kommer der også flere og flere penge til branchen. Da Astralis vandt en major (et af de største mesterskaber inden for E-sport) fik de en pengepræmie på ca. 3,5 millioner kroner.

Den danske fodboldklub FC København, har også valgt at investere i e-sport, ved at købe deres eget Counter-Strike hold. Holdet hedder North og er i verdens top 5.

E-sport på FE

Frøstruphave Efterskole har som noget nyt startet et valgfag, der hedder e-sport. Skolen har investeret i skærme, tastaturer, mus og headsets. De mødes mindst én gang i ugen, for at træne og lægge taktikker. De har lige spillet deres første officielle kamp mod en anden efterskole. De spillede med Djursland Efterskole. Frøstrup klarede sig super godt, man kunne se at de havde brugt tid på, at lægge taktikker for, hvordan de skulle slå Djursland Efterskole. De spillede ’bedst ud af 3 runder’, og de vandt de to første. Kampen blev sendt live, så resten af skolen kunne se med. Holdets træner sagde, at han kunne mærke på spillerne at de spillede bedre, når de vidste at folk sad og så med. Men det krævede stadig et hvis mod, at spille foran andre mennesker. Man bliver nemt bange for at lave fejl. Men tilskuerne syntes de klarede det rigtigt godt.

Comments


Top historier
Andre historier
Arkiv
Følg os
  • Facebook Basic Square
  • Twitter Basic Square
  • Google+ Basic Square
bottom of page