top of page

Skil dig ud og pas ind

  • Jonas Hvas
  • 8. nov. 2017
  • 3 min læsning

I dag handler det om at skille sig ud; hvem synes folk er mest interessant, hvem ser bedst ud, hvem har de fedeste ting. Vi stræber efter folks accept og anerkendelse for vores handlinger, men alligevel er der noget, som ikke hænger sammen. Det handler nemlig også om at passe ind.

Jonas hvas foto: Mikkel Lykke

Man skal jo nødigt blive en af dem, som folk kigger underligt på, eller taler om, mens man ikke er til stede. Alligevel har vi alle et eller andet behov for at folk gør det. Vi gør så meget for at passe ind i mængden. Måske køber vi ikke de ting, vi inderst inde gerne vil have, men hellere det som er ’approved’ i det miljø, som vi færdes i. Det kan eksempelvis være en iPhone. Apple har ligesom sat standarden for premium smartphones, og det er noget, som folket følger - de unge især. Dog er det ikke så meget telefonen i sig selv men mere, hvad den repræsenterer - status. Det kan godt være at Apples produkter er gode - ligesom så man andre producenters produkter - men det er ikke det, det handler om. Det handler om at have det rette brand, så man kan brande sig selv.

At være modig er noget, som vi alle vil være. Måske har man købt et nyt slags tøj, som endnu ikke er blevet ’godkendt’ af det miljø, man lever i. Mod er ikke kun et spørgsmål om at hoppe ud af et fly med en faldskærm, eller at bungeejumpe fra en skyskraber, det er meget mere end det. For eksempel mener vi, at det er modigt at sige nej til gruppepres, det er modigt at gå mod forventningerne. Uanset, hvor vi går og, hvad vi laver, bliver vi målt, vejet, vurderet og dømt.

Derfor kan det være modigt at være sig selv, at være den, man i virkeligheden er bag facaderne, og sine egne forskellige personligheder, for der gemmer sig måske en helt anden person, end den man er udadtil.

Verdens ledere og kendte påvirker os. Hvor ofte ser man fodboldstjerner, skuespillere, sangere, landsledere og politikere gå rundt i verden uden at have gjort noget ud af sig selv. Folk vi ser på TV og på andre medier, har stor indflydelse på, hvordan vi agerer i hverdagen. De bliver brugt som reklame for store firmaer, som for eksempel Apple. Måske ikke en traditionel reklame på fjernsynet eller på websider, nej - reklamering er blevet langt klogere. I dag er det meget normalt at firmaerne betaler dem for at poste et opslag på et socialt medie, hvor de på en eller anden vis viser produktet, som firmaet bag ønsker at sælge. Over alt vi går, ser vi reklamer for ’det nye sort’. ”Du kan ikke leve uden dette”, er ofte den ’skjulte’ besked i reklamerne - og det virker. De unge æder disse reklamer råt, derfor kræver det en del af den individuelle, at sige

fra.

Lady Gagas kød-kjole er et fremragende eksempel på at skille sig ud, men også et strålende eksempel på at være den man er. Måske hun bar kjolen netop for at statuere, at det er okay at være sig selv.

Adversus mener, at der skal være plads til alle, uanset om man har en iPhone eller ej, går i joggingbukser til dagligt eller går i kjoler, lavet af kød. Verden er fyldt af modige mennesker, som går rundt i det skjulte. Måske hører man ikke så meget om ’daredevils’, men vi er alle modige på hver vores måde.

Commentaires


Top historier
Andre historier
Arkiv
Følg os
  • Facebook Basic Square
  • Twitter Basic Square
  • Google+ Basic Square
bottom of page