top of page

Byrådskandidat; møder fordomme allerede inden han åbner munden

  • Rebekka Tang Mogensen, rebekktang@gmail.com
  • 9. nov. 2017
  • 2 min læsning

Fotograf: Anne Mette Nørremark Jensen

Enok Linde stiller op til byrådet i Ringkøbing Skjern Kommune for Kristendemokraterne. Her kæmper han især for de bløde værdier i samfundet og nedbrydning af bureaukratiet i kommunerne. Hans udgangspunkt er, at alle mennesker har lige stor værdi, uanset om de er fostre, børn eller voksne. Kristeligt Folkeparti har længe kæmpet for at få aborten afskaffet igen, men dette kan være en lang og sej kamp når en mur af fordomme skal rives ned, før de kan nå ind til vælgerne. Mange af vælgerne, som er uenige med ham, møder ham med kritiske spørgsmål som det første, og angriber hans etiske ståsted. Her fortæller Enok Linde, at han bliver nød til at stå fast og forsøge at forklare dem, hvad holdningerne grunder i.

Enok mister ikke modet

På trods af alle disse fordomme kæmper Enok videre. Han har ikke lyst til at opgive, når han møder modgang. Men somme tider, må han stoppe og acceptere, at de ikke bliver enige. ”Vi har lov til at have forskellige holdninger som politikerer. Ellers var der ikke nogen grund til at gå ind i politik,” siger han. Han synes, at det kan være svært at blive mødt med disse fordomme, men han går ind til det med oprejst pande.

Til sidste kommunalvalg gik han meget direkte til værks, og tordnede igennem med budskabet mod abort og andre kristne værdier. Her fik han nogle overskrifter i aviserne, som han ikke altid brød sig om at læse.

”Man lærer lige så stille mere og mere om det politiske spil,” siger han. ”Nogle gange bliver man nød til at sno sig i det, og ikke svare direkte, for ellers får man alt for mange slag.”

Han vil gerne være en af de politikere, som skiller vandene og har ikke noget imod at være på øretævernes hold. Men nu hvor han er blevet ældre og har fået nogle flere lussinger, siger han selv, at han er blevet lidt mere fornuftig. ”Vi har ikke en chance, hvis vi spytter ud med en lang række bibelcitater og vers,” siger han.

Håb for fremtiden

Enok Linde fortæller, at Kristendemokraterne har haft medvind i Ringkøbing Skjern Kommune de sidste år. I den sidste periode, har der siddet 3 kristendemokrater i byrådet, og efter dette valg, håber Enok på, at der bliver stemt 5 kristendemokrater ind i byrådet. Enok er overbevist om, at de stadig har en chance for at få indflydelse, og håber på, at Kristian Andersen Tørm fra KD bliver valgt til borgmester. ”Han er en rigtig dygtig leder, kommunikator og har overblikket, så jeg er ikke i tvivl om at han har gode chancer.” fortæller Enok. Han har lært meget og siger, at hans stædighed har ført ham langt.

Comments


Top historier
Andre historier
Arkiv
Følg os
  • Facebook Basic Square
  • Twitter Basic Square
  • Google+ Basic Square
bottom of page