top of page

Event 2017 var en fest

  • Sofia Dimon Sofia.dimon@hotmail.com
  • 9. nov. 2017
  • 3 min læsning

Event er et landsstævne, som Indre Mission arrangerer for unge kristne, der vil dele troen med hinanden i et stort, kristent fællesskab. Event bliver afholdt hvert år den første weekend i november.

Lovsangsaften til Event var stort Foto: Anders Højgaard

Dage, timer, minutter og sekunder blev talt, inden Event 2017 blev skudt i gang d. 3. november på Rosborg Gymnasium i Vejle. Fredag aften blev ramt af et rekord af antal deltagere til årets Event. Det var Sydvestjyllands, Sædding, Hedemølle, Djursland, -og Frøstruphave Efterskole, som var de efterskoler, der deltog i den længe ventede begivenhed. Det var ikke kun efterskoleelever der deltog, men også andre, som blot havde lyst til at være en del af fællesskabet weekenden over.

Til event kunne man deltage i møder, seminarer, smågrupper, lovsang, Zoom konkurrencen, og en hel række aktiviteter. Fredag aften startede ud med et møde om ”Hvem er du?” af Bent Molbech, der er forstander på Djursland Efterskole, som også deltog i den store begivenhed.

Til dette års Event var der arrangeret 5 muligheder til valg af smågrupper. Deltagerne kunne vælge #Walk&Talk, #CreativeMinds, #TheSoundOfWorship, #LetsTalkAboutThat og #MoveIt. Der var rig mulighed for at dele troen på Gud med andre i sm

ågrupperne, hvor man også lærte nye mennesker at kende. Hele weekenden var fyldt med lovsang, bøn og fællesskab. Peter Lund Jacobsen var en aktiv leder til årets Event. Peter har været med til Event i tre år nu. To år som leder, og et år som elev på Frøstruphave Efterskole. Peter har nemlig gået på Frøstruphave Efterskole, og i dette år er han volontør på samme skole. Peter var med til Event som leder, fordi han var med i aktivitetsudvalget. I et interview med Peter Lund Jacobsen har vi stillet ham en række spørgsmål om Event. ”Jeg havde forventninger om, at det ville blive en weekend med helt vildt meget ånd, meget liv og fællesskab. Og store spørgsmål, hvordan vi skal forholde os til ting som gør ondt, og som vi ikke forstår.” Peter havde altså høje forventninger til årets Event. Han udtaler ”Det var godt. Der var masser af tid til at hygge, og til at udfordre os selv, og hinanden.” Event levede op til Peters forventninger om en fantastisk weekend.

Bandet "GUDS" - vinderne af Zoom 2017 Foto: Anders Højgaard

Zoom konkurrencen 2017

De fire efterskoler, som gik videre i konkurrencen om at vinde årets Zoom, var Sydvestjyllands, Sædding, Hedemølle, -og Frøstruphave Efterskole. Spændingen var på sit højeste, da Frøstruphave Efterskole blev kåret til dette års vinder af årets Zoom konkurrence med 5 medlemmer i bandet ”GUDS.” Bandet består af Hannah Nørlund, Maja Ahlmann, Ingeborg Nord, Viktor Tobiasen, og Mikkel Lykke.

Bandet vandt med sangen ”Stolt”, som er skrevet af Maja Ahlmann. ”Engang sidste år begyndte vi at snakke om, at det kunne være mega sjovt, at prøve at stille op til Zoom. Så det var ikke mit initiativ at skrive sangen, men jeg var da klart med på den, da Maja sagde, at hun havde skrevet en sang,” siger Hannah Nørlund.

”Hvordan føles det at være vinderen af Zoom 2017?” Hannah Nørlund udtaler: ”Det er da en anerkendelse. Det var en god sang, så det er mega fedt. Jeg glæder mig sindssygt meget til at skulle ind og indspille den.” Præmien af den spændende konkurrence er nemlig, at kunne få lov til at indspille sin sang til Spotify, og få

lavet en musikvideo til. Det projekt skal bandet i gang med til foråret. Hannah Nørlund udtaler som det sidste ”Jeg synes at Zoom var mega fedt. Det var bare en fest, og der var bare mega god opbakning.”

Event er slut for i år

Event 2017 var en fest, med en masse aktiviteter, man kunne deltage i. Weekenden var en weekend med en masse liv, ånd og fællesskab. Event kommer igen til næste år med endnu et brag af en fest.

Comments


Top historier
Andre historier
Arkiv
Følg os
  • Facebook Basic Square
  • Twitter Basic Square
  • Google+ Basic Square
bottom of page